Behandlinger
I min praksis benytter jeg forskellige teknikker som visualisering, familieopstilling, tegning, brevskrivning, kropsafslapning, drømme og meget mere for at skabe en skræddersyet og effektiv terapeutisk proces, der passer til dig og din unikke situation.
Det jeg benytter allermest er nærvær, rummelighed og empati. Hvilket er noget af det vigtigste i mødet med dig, så vi sammen kan skabe en forandring.
TILMELDING INDTIL D. 25. AUGUST
Familie og systemisk opstilling
Er du klar til at dykke dybere ned i de relationer, der former dit liv? Jeg er klar til at hjælpe dig med at udforske de usynlige bånd og dynamikker, der påvirker dig. I sessionerne arbejder vi med figurer, som repræsenterer familiemedlemmer eller andre relationer. Dette visualiserer, hvordan de forskellige personer har påvirket dit liv og åbner op for ny forståelse og indsigt.
*5 pladser tilbage
Individuel terapi
I vores samtale vil vi tage udgangspunkt i dét, du ønsker at opnå med terapien. Hvad længes du efter? Hvad savner du kontakt med i dig selv og i dit liv? Samtidig vil jeg være opmærksom på de ubevidste mønstre, begrænsende overbevisninger, svære følelser og eventuelle traumer, som måske står i vejen for, at du kan leve frit og autentisk.
Måske kan du genkende nogle af disse oplevelser:
Du har mistet kontakten til din lyst, glæde eller dit selvværd
Du handler ikke på det, du inderst inde ønsker
Du lader andre træffe beslutninger for dig
Du føler dig usikker på, om du er det rigtige sted i livet
Det kan også være, at du lige nu står midt i noget, der føles særligt udfordrende, som for eksempel:
Utryghed
Parforholdsproblemer
Tvivl og indre splittelse
Sorg og tab
Tristhed og tomhed
Lavt selvværd eller usikkerhed
Angst
Fysisk eller psykisk sygdom
Afhængighed eller destruktive mønstre
Uanset hvad du står med, er terapien et samarbejde. Du er ikke alene – og du er samtidig den, der kender dig selv bedst. Min rolle er at støtte dig i at komme tættere på dine egne svar og hjælpe dig med at se, hvad der står i vejen – og hvordan du kan bevæge dig igennem det.
Er det tid til at tage det næste skridt?
Måske mærker du allerede nu, at noget skal ændre sig, men du er i tvivl om hvordan. Måske føler du dig fastlåst, overvældet eller ude af kontakt med dig selv. Det er helt normalt – og netop her kan terapien være et vigtigt første skridt.
Sammen skaber vi et trygt rum, hvor du kan begynde at undersøge det, der forhindrer dig i at trives – og finde nye veje frem. Målet er ikke perfektion, men forandring, forståelse og frihed – på dine præmisser og i dit tempo.
Mentorsamtale
En mentorsamtale kan være mere vejledende, egnet til dig, der søger råd og støtte, snarere end en mere traditionel og dybdegående terapeutisk behandling. Det er ofte i forbindelse med en selvudviklingsproces som skal vedligeholdes og holdes for øje så du ikke farer vild. Eller du ønsker at komme tilbage på sporet. Du har måske gået i terapi tidligere, men kan også gøre det samtidig med terapien.
I denne samtale er det selvfølgelig også et spørgsmål om, hvad du ønsker at opnå ved at komme hos mig. Her bliver jeg mere rådgivende og coachende, men stadig opmærksom på, hvad du tænker, føler og ønsker.
Kropsafslapning
I forbindelse med anden behandling
Kropsterapi er for dig der er spændt i din fysiske krop. Vi har nemmere ved at ændre ting i vores liv når kroppen er afslappet. Jeg har fokus på sammenhængen mellem krop og psyke.
I denne behandlingsform laver jeg en guidet kropsafslapning, hvor vi kan tage udgangspunkt i et specifikt emne. Det kan eksempelvis være, at du ønsker at komme mere i kontakt med dine kreative evner eller du har ønsket om at mærke det sted hvor du føler dig tryg. Så vil vi have det som fokus, samtidig med at du kommer til at slappe helt og dybt af. Lad mig det vide når du booker din tid.
Supervision
Som behandler har vi indimellem behov for at få sparring om en klient, der udfordrer os på den ene eller anden måde. Du kan have behov for en anden behandlers synspunkt eller selv tage et helikopterperspektiv for at adskille dig fra klientens situation.
Supervision spiller derfor en afgørende rolle i vores professionelle udvikling ved at støtte os i at håndtere komplekse terapeutiske situationer, reflektere over vores praksis og sikre, at vores arbejde forbliver i overensstemmelse med høje etiske standarder.
Familie og systemisk opstilling
På workshoppen vil vi arbejde med Familie- og systemisk opstillingsmetode for at finde fred. Denne metode hjælper os med at bryde gamle mønstre og forløse de forviklinger, der ofte stammer fra relationen til vores forældre eller endda længere tilbage i vores familiedynamik. Som efterkommere bærer vi ofte ubevidst smerten videre, og her kan vi finde vej til forsoning.
Workshoppen foregår i grupper på ca. 6-8 personer. En deltager fungerer som klient, mens de øvrige stiller sig til rådighed som repræsentanter for hinandens relationer. Klienten og jeg som facilitator indleder med en kort samtale, hvor vi udforsker, hvad der rører sig, og hvad der skal stilles op.
Derefter laver vi en opstilling, hvor vi eksternaliserer det indre. Denne metode kan være svær at beskrive, så det bedste sted at få en grundigere forståelse er på Isfo.dk, hvor jeg har taget min uddannelse.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Er du det mindste i tvivl om et forløb hos mig, tilbyder jeg 30 minutters gratis samtale, over telefonen eller online. En samtale hvor vi finder ud af om jeg er det rette match for dig.