Min baggrund
Jeg er født i 1967 i en familie med mor, far, en storebror og en lillebror. Jeg har selv tre børn og børnebørn. Jeg har erfaring med både skilsmisse og det at leve i en sammenbragt familie. Desuden har jeg været pårørende til svær sygdom.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, arbejder under tavshedspligt og i overensstemmelse med Psykoterapeutforeningens etiske regler.
Jeg har selv gået vejen og det gør jeg forsat
Jeg voksede op i en tid og i en familie, hvor ro, renlighed og regelmæssighed var vigtige elementer i opdragelsen. Det var de voksne, der vidste bedst, hvilket gjorde, at jeg ofte følte, at mine behov og meninger ikke havde nogen betydning. Jeg følte mig underkendt, overset og misforstået.
Mine forældre gjorde det bedste, de kunne, selvom jeg dengang ikke kunne se det. Jeg havde et behov for at blive set som den, jeg var, men følte ofte, at jeg blev set som den, de gerne ville have, jeg skulle være. Det gjorde, at jeg følte mig forkert. I dag forstår jeg, at der i deres bagage var oplevelser, der gjorde, at de ikke kunne. De var også blevet svigtet, og det skabte begrænsninger i deres liv og lukkede deres hjerter.
Når jeg i dag hjælper andre med at opdage deres potentiale og værdi, og med at mærke og tro på sig selv, føler jeg en stor tilfredsstillelse og kærlighed til det arbejde jeg laver. Jeg ønsker inderligt, at andre – at du – ligesom jeg, skal kende dit eget værd og opleve, at livet oftere er glædeligt og tilfredsstillende end trist og uforløst.
Uddannelser
- Fra ID Academy:
- 4-årig psykoterapeut
- 2-årig lifecoach
- Spirituelle Mentor
- Familie- og Systemisk Opstilling uddannelse – ISFO (igangværende)
- 7-Path Hypnoterapeut – Hypnosehuset Danmark
Erfaring
- Undervisning, kurser og foredrag
- Egen psykoterapeutisk praksis siden 2010
- Kolding Selvhjælp (frivillig i 4 år)
- Krop og Kræft meditationsforløb
- Sorggruppe med børn som har mistet. Kræftens Bekæmpelse, 2007-2010
Kurser
- Meditationsforløb – Erik Mikkelsen (igangværende)
- Vejrtrækningskursus – Lasota, 2021
- METAsundheds analytiker – Heilesen og Mygind
- Drømmetyder, Mirza Mølgaard, 2006-2007